REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING I KUNSTFORENINGEN NB
Fredag den 20. januar 2017 på Viborg Gymnasium
Dagsorden ifølge vedtægterne
1. Valg af dirigent
2. Formanden aflægger bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
3. Kassereren fremlægger årsrapport til godkendelse
4. Fastsættelse af kontingent
5. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
På valg er Arne Skov og Bente Hammer. Begge modtager genvalg.
Birthe Lundgaard er også på valg, men modtager ikke genvalg.
Suppleanterne Marie Bonde Fløjborg og Jens Haugstrup modtager genvalg
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
8. Eventuelt
9. Bortlodning af indkøbte værker
Ad. 1
Til dirigent blev Ole Mølgaard foreslået og til referent Bente Hammer, og begge blev valgt. Dirigenten konstaterede, at indkaldelsen til generalforsamlingen overholdt fristen fastsat i vedtægterne.
Dirigenten gav ordet til formanden.
Ad. 2
På bestyrelsens vegne vil jeg byde velkommen til den årlige generalforsamling i Kunstforeningen NB. Endnu et år er gået og endnu engang mødes vi her i Viborg Gymnasiums dejlige auditorium, som vi har gjort de seneste år. Tre gange, så er noget en tradition, er det ikke sådan man siger? Som noget nyt har vi fået mulighed for at fortsætte efter generalforsamlingen med spisning i gymnasiets kantine for dem, som har tilmeldt sig dette. Det kan man da sige, er et tilbud om at blive som ung igen, når man skal til fest på gymnasiet!
Også i år har bestyrelsen valgt at give alle jer, der er mødt til den årlige generalforsamling en ekstra chance for en flot gevinst. Det er med til at skabe lidt spænding og holde interessen fast, til hele bortlodningen er overstået. I år har vi valgt dette smukke værk af Kristian Vodder, det skal med en heldig vinder hjem. Det bliver spændende!
Først gælder dog pligterne: Beretningen, som er en status på det år, som netop er gået.
Foreningen har på nuværende tidspunkt 229 medlemsskaber. 195 private og 34 firma-medlemsskaber. Der har som sædvanen været lidt udskiftning, nogle medlemmer har meldt sig ud og nye er kommet til.
Bestyrelsen har afholdt 8 møder hen over året. Og møderne har resulteret i lige så mange arrangementer, jævnt fordelt hen over året. Et enkelt arrangement – besøget hos keramikeren Mette Maya Gregersen er flyttet til forår 2017. Bente vil sige mere om det senere.
Proceduren for udlån af de indkøbte kunstværker er blevet ændret lidt. Lasse er hovedansvarlig for udlånet, og ham, der holder tov i, hvilke værker, der er reserveret eller udlånt. Alle i bestyrelsen kan ekspedere ind- og udlån, hvis det sker i forbindelse med en fernisering i galleriet. Der er stadig ikke mange, der benytter sig af denne mulighed for at låne kunst.
Nu til årets begivenheder:
Det første arrangement i 2016 var en hverdagsaften i marts, hvor en større gruppe medlemmer besøgte Kristan Vodder, som på det tidspunkt var i fuld gang med at udsmykke væggene i den nye store spisesal på Bjergsnæsskolen. Vi mødte en veloplagt Kristian og så, hvordan han arbejdede sammen med flere elever om at få så mange forskellige sportsaktiviteter som muligt integreret i Kristians karakteristiske udtryk. Eleverne var gået fra at være noget reserverede over for projektet til at være smittet af Kristians gejst og blev mere og mere involveret i selv at male og sætte deres aftryk. Det var som om, udsmykningen aldrig kunne blive færdig, hele tiden kom der nye ideer til. Ingen tvivl om, at de elever, som har været så heldige at gå på skolen i den periode, hvor udsmykningen blev til så at sige for øjnene af dem, har lært meget af at deltage i disse skabende processer sammen med Kristian og har fået noget meget værdifuldt med sig på deres vej ud i livet. Det var en dejlig livsbekræftende aften.
April-eventen var et mad – kunst og vin arrangement i galleriet i anledning af Carsten Franks ferniseringen på Carsten Franks udstilling. Det blev en velbesøgt aften med en veloplagt Carsten som altid.
Flere medlemmer fik lyst til at gense Carstens dejlige egn på den spanske sydkyst, og vi aftalte, at der skal komme endnu en rejse til Malaga i stand. Vi var også klar til at sætte et program sammen, men desværre viste det sig efterfølgende, at vores kalendere ikke passer sammen i 2017. Carsten har allerede mange aftaler i Danmark i foråret, som ikke kan flyttes, og Karin vurderer, at efteråret er alt for varmt til at opholde sig ret længe udenfor. Vi vil gerne kombinere turen med det gode lune vejr, så vi kan nyde de udendørs oplevelser, som vi forbinder med Spanien. Men det var desværre ikke muligt at finde et hul, hvor Carsten og Karin kan være værter for en tur fra galleriet. Men de vil rigtig gerne tage imod os, så aftalen er blevet, at der skal findes tid til det i 2018, så vi har nu et helt år til at glæde os.
Sidst i april havde vi arrangeret endnu en lørdagstur til Middelfart. Her var målet, at medlemmerne kunne besøge maleren Külli Suitso i hendes hjem. Besøget var kombineret med et besøg og en rundvisning på keramikmuseet Clay.
Det er vores erfaring, at det er rigtig gode oplevelser, man får, når man besøger en kunster på hjemmebane. Besøget hos Külli var vist heller ingen undtagelse. På hjemmebanen blomstrer kunstnerne op og fortæller mere frit om sig selv og deres måde at arbejde på. Küllis livsfortællinger handler om Estland og tiden med Sovjetunionen. Mange af jer husker sikkert hendes værker med de mange flyttekasser, som vi har set udstillet i galleriet. Også et af vores værker til bortlodningen forestiller en kasse. Selv om Külli troede, hun havde malet den sidste kasse, fortalte hun, at der var endnu én som trængte sig på. De medlemmer, der var med på turen har været med til at vælge netop dette værk til vores indkøb i år. Måske blev de fanget ind af de gode fortællinger, og måske kan de nu sidde og genkalde sig dem, og måske ser de noget helt andet og mere, end alle os andre, som kun kender værkerne mere overfladisk fra udstillingerne i galleriet. Og måske kommer dette værk med hjem til en af dem, som besøgte Külli.
På Clay havde vi arrangeret en rundvisning i den store keramiksamling. Det er ikke tit, vi dyrker interessen for keramik, selv om vi ved, der er mange medlemmer, som har interesse for det. Det var derfor en overraskelse for bestyrelsen, at der ikke var flere end 10, der kunne lægge turen forbi Middelfart den dag. Det blev således det arrangement i år, vi gennemførte med færreste deltagere.
Årets kunstrejse foregik i Kr. Himmelfartsferien i begyndelsen af maj og gik til Vilnius. Det var en rejse, som Bente havde planlagt i samarbejde med Vilmantas, og derfor emmede turen af specielle og unikke kunstoplevelser, fordi den var planlagt med baggrund i hans insiderviden. Besøget hos ham, var for mange deltagere det naturlige højdepunkt på turen. Også her kunne man høre en kunstner fortælle om sit eget liv og sine perspektiver, som danner baggrunden for den kunstneriske udfoldelse. De rejsende stiftede også bekendtskab med Zigimantas Augustinus. Det var før hans første udstilling i galleriet.
Vi havde været heldige at skaffe kontakt til to danskere, som er bosat i Vilnius. De ville gerne fortælle og vise den gamle bydel frem, og dermed var de med til at gøre turen helt unik.
Efter sommerferien mødte vi for første gang Bente Marie Kjeldbæk i galleriet. En farvestrålende kvinde, som i august viste os sine billeder og fortalte, hvordan hun bliver inspireret af de mange klassiske værker, som man kan genkende spor af i hendes værker. Hun fortalte også om, hvordan hun blander sine farver helt fra bunden, og hvordan hun spænder lærrederne op. Igen – flere lag af fortællinger, som man ikke lige kan se i de færdige værker, men som er en berigelse at møde. Et engageret menneske, som brænder for kunsten. Foreningen er blevet inviteret til at besøge hende i villaen tæt på København, så måske der kommer en anledning, hvor vi sammen kan kigge forbi.
September kom, og endnu et mad- kunst og vin-arrangement løb af stablen. Denne gang stod det i østeuropæisk skær, for det var i anledningen af ferniseringen med Vilmantas og Zigimantas.
I oktober tog vi en hverdagsaften på et kort besøg på Animationsskolen. Skolen har til huse i flere af de gamle kasernebygninger og er præget af mange lange gange og små snævre rum. Derfor er det vanskeligt at være for mange ad gangen, hvis man både skal se og høre noget. Det var et besøg, vi havde forsøgt at få i stand gennem længere tid. Det er vigtigt, når man besøger skolen, at man kan møde studerende, som tegner, for stedet i sig selv er ikke ret specielt. Men de unge mennesker, der befolker skolen, gør det til et helt særligt sted. Trængt mellem reoler og computere tegner de næsten i døgndrift. Tøflerne står under skrivebordet, og pizzabakkerne flyder i reolerne. De unge er utroligt dygtige til at tegne, inden de overhovedet kommer ind på skolen, men de søger optagelse her, fordi de ved, at de på Animationsskolen i Viborg kan uddannes til at blive nogle af verdens bedste animationsfilm-tegnere. Vi fik fortalt, at skolens beliggenhed i Viborg er en fordel, for der er ikke så meget andet liv i byen, der kan distrahere de unge og tage deres opmærksomhed, som hvis skolen lå fx i København. De holdes fast og holder fokus på at øve sig. Et par af de dansktalende studerende fortalte beredvilligt og viste, hvordan de øver sig om og om igen. Vi fik indblik i deres universer, og vi oplevede hvor meget arbejde, der ligger bag bare nogle få minutters film, når alt, der foregår, skal tegnes.
Årets ottende og sidste begivenhed var en lørdagsudflugt i november. Denne gang til Horsens Kunstmuseum, hvor vi fik flere spændende beretninger ud fra Michael Kviums værker og en flot fortolkning af Bjørn Nørgaards store frise, som hænger på museet. To kunstnere med meget tilfælles. Efter frokosten i museet satte vi kursen mod John Reuss, som bor i Vandel. Også han er en spændende maler. Efter at have hørt om symbolikken i Kviums kunst og om fortolkninger af citroner og kranier, var det meget tankevækkende at genfinde disse elementer i stuen hos John Reuss. En tilfældighed? Nej, det er nok snarere fælles tankegods hos disse kunstnere. Det var et besøg, som satte sig mange forskellige spor hos deltagerne.
Jeg vil slutte bestyrelsens beretning med at takke alle i galleriet for det gode samarbejde vi har haft igen i år. Tak til Hanne, som er bestyrelsens bindeled til alle foreningens medlemmer. Tak til Susanne og Thorkild for kunstnerisk sparring omkring indkøb og forplejning under møderne.
Til slut vil jeg på egne vegne takke resten af bestyrelsen for det gode samarbejde.
Hermed overgiver jeg beretningen til generalforsamlingen.
Beretningen blev godkendt med applaus.
Kunstforeningen NB