07.05.2026 Kunsttur til Randers

Hyggelig aften på Randers Realskole den 7. maj

Hvilken god aften! Skoleleder Hans Myhrmann tog imod os på Randers Realskole og guidede os rundt i skolens smukke lokaler med en smittende entusiasme for kunst og udsmykning.

Det var inspirerende at opleve et sted, hvor kunsten er så bevidst en del af miljøet, og Hans Myhrmanns engagement gjorde rundvisningen til noget helt særligt. Flere af kunstnerne kender vi fra galleri NB.
Randers Realskole har fokus på innovation og dannelse og der arbejdes med BIPE – billedkunst, innovation, praksisfaglighed og entreprenørskab, så eleverne også får øje på fremtidsmulighederne i de erhvervsfaglige uddannelser.
Randers Realskole gør også meget ud af at være en aktiv medspiller i det lokale og åbner gerne skolen for naboer og andre interesserede.
Aftenen startede med en lækker buffet i lærerveærelset og samme sted luttede vi af med en god kop kaffe og en god snak.

Tak til Hans Myhrmann for en varm velkomst, og tak til alle der var med! Realskole er Danmarks største privatskole og her gør man æstetik og kunst til en værdifuld del af hverdagen.

————————————————————————–
Torsdag d. 7. maj inviterer skoleleder Hans Myhrmann medlemmer af Kunstforeningen NB på en guidet omvisning af skolens smukke lokaler og den unikke kunst. Gennem flere årtier har realskolen forstået vigtigheden af at elever og personale møder kunsten i hverdagen. Derfor har Realskolen løbende suppleret deres samling med nye værker fra nye talenter. Talenter, som senere har vist sig at være gode investeringer – ikke nødvendigvis økonomisk, men forståelses- og holdningsmæssigt. 

Hans er en dygtig formidler, så kom med og få en utrolig god oplevelse af kunst og udsmykning i et miljø, hvor kunsten er sat i højsædet.

Skolen er vært for spisning og vi beder om tilmelding senest 04. maj sker via mail til kunstforeningen-nb@nbgal.dk .

Transport til Randers foregår i egne biler. Vi mødes på parkeringspladsen til Randers Realskole, Jensen Wærums Allé 3, 8900 Randers C kl. 18:00.
Hvis der er interesse for samkørsel kan det organiseres, skriv da venligst til kunstforeningen-nb@nbgal.dk.

Toon Berghahn – PURA VIDA

Vi glæder os til en hyggelig aften i kunstens tegn.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Kunstforeningen NB